Mentalitet: En australsk terrier er en kvik og opmærksom hund med et stærkt flokinstinkt. Den er nært knyttet til sine mennesker og befinder sig bedst som familiens centrum. Den er vagtsom og opmærksom. Over for fremmede er den generelt nysgerrig, tillidsfuld og venlig. I forhold til andre hunde er den imødekommende og selvbevist.
Behov: En australsk terrier kræver meget opmærksomhed, menneskelig kontakt, regelmæssig motion og en venlig og konsekvent opdragelse. Opfyldes disse behov, er den en sporty og charmerende familiehund.
Tips og trick til indlæring og håndtering: En australsk terrier er lærevillig og egnet til mange former for hundesport, men alt skal indarbejdes tidligt og med glæde. Selv om hunden ikke er stædig, kan den helt miste lysten, hvis man tager for hårdt fat, og en dårlig oplevelse glemmes ikke igen. Selv dyrker jeg med stor fornøjelse sportræning og nosework med min aussie.
Aktivitetsniveau og handleradius: En australsk terrier er livlig og meget opfindsom som ung, senere indretter den sig efter familiens aktivitetsniveau. Den er mere en gårdhund end en jagthund, så den er mindre tilbøjelig til at gå egne veje end mange andre terriere, men interessen for vildt er der.
Pels og pleje: Den hårde og stride pels danner en karakteristisk krave fra ansigtet og ned over halsen og brystet. Pelsen skal børstes grundigt igennem en gang om ugen, men er ellers ikke arbejdskrævende. Den skal trimmes gerne 3-4 om året, men man kan sagtens lære at gøre det selv.
Oprindelse: Briterne, der koloniserede Australien, medbragte små ruhårede terriere af den gamle type. I det nye land var det ikke jagten, der blev hovedopgaven. I stedet holdt hundene slanger, kaniner, rotter, mus og andet småkravl fra dørene, og de slog alarm, når noget ukendt nærmede sig. De blev ligefrem kaldt “early warning dogs”. Indimellem vogtede de får og lam. De forskellige terriere smeltede allerede tidligt i 1800-tallet sammen til den australske terrier, som var særlig udbredt på Tasmanien.